Sæsonvaccination mod covid-19 og influenza 2026

Fakta om vaccinationstilbuddet

  • Vaccinationsperioden løber fra den 1. oktober til den 20. december 2026.
  • Personer på 65 år og derover kan gratis blive vaccineret mod influenza og covid-19. Disse personer modtager en invitation i løbet af september. Man kan først bestille tid til vaccination, når man har modtaget sin invitation.
  • Personer under 65 år med sygdomme eller tilstande, der øger risikoen for et alvorligt sygdomsforløb kan gratis blive vaccineret mod influenza og covid-19. Disse personer modtager ikke en invitation og kan bestille en tid på vacciner.dk fra den 29. september. Se hvilke sygdomme og tilstande, der er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination her.
  • Raske gravide tilbydes igen i år influenzavaccination i 2. og 3. trimester, men ikke Covid-19 vaccination.
  • Ligesom sidste år vil børn mellem 2 og 6 år ikke blive tilbudt influenzavaccination (næsespray)
  • Særligt sårbare børn under 18 år tilbydes vaccination efter lægefaglig vurdering. De særligt sårbare børn, der tilbydes vaccination mod Covid-19, har i langt de fleste tilfælde et behandlingsforløb på en børneafdeling. Børneafdelingen vil kontakte forældrene vedr. Covid-19-vaccination.
  • I tilfælde af børn, der ikke følges på en børneafdeling, men hvor barnets forældre mener, at barnet skal have Covid19-vaccination, kan der henvises til regionens hotline. Særligt sårbare børn under 18 år, som kun skal influenzavaccineres, vil ikke blive kontaktet af børneafdelingen. Isoleret influenzavaccination sker dermed ved at barnets forældre udfylder en tro og love-erklæring på vacciner.dk, efter at forældrene har talt med en læge forud for dette.
  • Førtidspensionister under 65 år tilbydes influenzavaccination, men ikke Covid19 vaccination, medmindre de er omfattet af tilbuddet pga. sygdom, hvor Covid-19 udgør en væsentlig sundhedsrisiko.
  • Tid til vaccination bestilles på vacciner.dk.
  • Vaccination er gratis, og det er frivilligt, om man vil tage imod tilbuddet.
  • Borgere, der har behov for hjælp til booking af vaccination, kan ringe til regionens hotline på telefonnummer: 70 20 06 60. Regionens hotline åbner d. 8. september 2026 kl. 08.00. Den har åbent mandag til fredag kl. 08.00- 15.00.

Læs mere om vaccination mod influenza og covid på sst.dk/vaccination

Find SSI’s overvågning af luftvejsinfektioner på ssi.dk