Du kan oprettes som bruger på selvbetjeningen.
Brugeroprettelsen sker ved henvendelse til sekretæren. Vi benytter din e-mail til oprettelse, og foretrækker, at det ikke er en arbejdsmail. Skulle vi kontakte dig gennem e-konsultation, vil du få en advisering på denne mail. Hold øje med spamfilteret, da beskeder fra nye kontakter ofte ender dér.
Selve beskeden ligger sikkert i systemet, som du tilgår enten med koden, der oprettes eller med dit MitID.
Husk at dine børn, som endnu ikke har fået eget MitID også kan oprettes.
Vi bruger da en af forældrenes e-mail og barnets adgang oprettes som regel med cpr.nr. og 4 cifret kode, som oftest vil være de sidste 4 cifre i barnet cpr.nr. eller numrene 1234.
Når barnet bliver ældre og selv kan få MitID, kan det få sin egen adgang.
Når du/og eller dine børn er oprettet, kan der logges ind på e-portalen. Dette login aktiverer også brugerne til Min Læge appen. I vil kunne vælge mellem jeres egen eller børnenes adgang i højre hjørne i appen. Husk ALTID at kontakte lægeklinikken via rette patients adgang, da det er uhensigtsmæssigt, at spørgsmål og svar ikke er placeret i rette journal. I E-portalen, har du mulighed for at sende en besked og spørgsmål til din læge, forny recepter på fast medicin og bestille en tid til konsultation.