Urinprøver

Ved mistanke om urinvejsinfektion kan du, uden tidsbestilling, lave en urinprøve på et af klinikkens toiletter, hvor du kan finde remedier og instruks.

Urinprøven placeres i køleskabet, som er placeret på gangen ned mod laboratoriet og sygeplejerskernes kontorer.

På køleskabet finder du et ark, som skal udfyldes med navn og fødselsdag samt afkrydsning af, hvilken prøve det drejer sig om og arket samt prøven placeres i en af de grå bakker, som du også finder på køleskabet.

Henvend dig derefter ved sekretæren, som vil sikre, at prøven bliver kontrolleret og scan dit sygesikringskort, så personalet kan håndtere den elektroniske del af prøven.

Du vil modtage svar via e-konsultation i løbet af kort tid, oftest samme dag.