Velkommen til
Klinikken

Velkommen til Lægerne Dommergården

Lægehuset består af fem faste læger og 2 uddannelseslæger, der er ansat et halvt år ad gangen.

Derudover består personalet af to sekretærer, en klinikassistent, to sygeplejersker samt en praksismanager.

Lægehuset er en kompagniskabspraksis, hvilket betyder, at du som patient er tilmeldt lægehuset og ikke den enkelte læge. Du kan naturligvis altid bestille tid hos en bestemt læge, men i akutte tilfælde kan det være nødvendigt at vælge den eller de læger, der er til rådighed på det pågældende tidspunkt.


Daglig akuttid:

Vi har dagligt akuttid fra kl. 8.30 – 9.30, hvor du, uden forudgående aftale, kan møde op med akut opstået sygdom eller akut forværring af tilstand og få foretaget en kort vurdering.

Ældre problemstillinger, samtaler, attester og lignende skal vi bede jer booke tider til ved sekretæren, på appen eller via tidsbestillingen (se nedenfor).

Læs mere om akuttiden her.


Husk dit gule sundhedskort, når du skal til læge.

Med Sundhedskort-appen har du mulighed for at have dit sundhedskort på mobiltelefonen. Sundhedskort-appen er et gratis og frivilligt supplement til dit sundhedskort og fungerer som gyldigt sundhedskort i Danmark.
Hent det her eller via app-store.


Selvbetjening: 

Vi opfordrer til at man opretter adgang til selvbetjening ved sekretæren. Husk også at oprette dine børn, så tidsbestillinger, e-konsultationer m.m. bliver i det rette cpr.nr.

Der kan også bookes tid til planlagt videokonsultation via selvbetjening eller “Min Læge” app.

Benyt gerne appen “Min Læge” og “Medicinkortet” på din mobiltelefon eller adgangen via hjemmesiden:
Tryk på knappen “Log på selvbetjening” eller nedenstående links for at få adgang til:

Tidsbestilling 

Receptfornyelse (fast medicin)

E-mail konsultation

Bemærk: Hvis den pågældende læge eller sygeplejerske er fraværende pga. kursus eller ferie vil det ikke være muligt at vælge dem. Afvent evt. et par dage og prøv igen, eller vælg en af de øvrige. Husk at e-mail konsultation ikke er egnet til akutte problemstillinger, da der kan forventes nogle dages svartid.

Med venlig hilsen
Lægerne Dommergården

Log på selvbetjening

Log ind på selvbetjeningen og bestil tid, forny medicin eller skriv til lægen.

Her finder du aktuelle nyheder i klinikken fx. ferie, prisændringer, ny hjemmeside m.m.

Under menupunktet “Om klinikken” kan du læse mere om vores åbningstider og personalet i klinikken.

Vi har udvalgt nogle forskellige links, som kunne have interesse for netop dig.

Her kan du læse mere om klinikkens læger.

Find vej og kontaktinformationer på klinikken her.